
email
tlf. 26 73 39 38
kl. 17-18
|
|
|
Praktiske
oplysninger om windsurfingkurserne
|

Links :
×tilmelding
×endagskursus
på Amager
×endagskursus
på Samsø (juli)
×weekendkursus
×øvetimer
×Surf Camp
×kalender
×kitesurfingkurser

Lette og manøvredygtige
boards fra Mistral og RRD
Hvem er surf.dk ?
Surf.dk er et fritidsfirma, startet af
Henrik Anker Jensen, som var med fra windsurfingens start i Danmark.
Henrik har mere end 15 års undervisningserfaring og er uddannet
instruktør under Dansk Brætsejler
Organisation (DBO).
Hanna Jessen er konen ved tasterne
og står for kommunikationen.
Siden firmaets start har vi udvidet med kitesurfing, ski- og
snowboard-ture,
Surf Camp på Samsø m.m.
Vores mål er at lave de bedst mulige
kurser til den bedste pris
under sikre
forhold - og så må det gerne være sjovt...

|
Tilmelding
til windsurfingkurserne
foregår i videst muligt omfang
her
- du kan
også kontakte os i tlf. tiden kl. 17-19 (hverdage), hvis du har
spørgsmål.
Hvor ?
Er intet andet anført, afvikles
endagskurserne på Amager i
Amager Strandpark
(v/ det tidligere Helgoland - for enden af Øresundsvej).
Afbud / aflysning
Må vi aflyse et kursus af vejrmæssige årsager, bliver du tilbudt
alternative kursusdatoer. Da undervisningen foregår i lagunen ved Amager
Strandpark, skal der dog noget til, før vi må aflyse.
Ved afbud p.g.a. sygdom kan du blive overflyttet til en anden kursusdato
efter eget ønske. Evt. sygemelding skal meldes pr. telefon senest 24
timer før kurset.
Påklædning
Vi medbringer våddragter, redningsveste og surfsko til alle, der
bestiller i deres tilmelding. Redningsvest er obligatorisk.
Er du kuldskær eller er vejret ikke just sommerligt, kan det lune med en
t-shirt eller skiundertøj under våddragten.
Medbring også en vindtæt jakke til at have på udover våddragten, når du
holder pause.
Husk også en madpakke og noget at drikke til en lang dag !
Betaling
for kurset sker forud pr. netbank, medmindre
andet aftales.
Kontonummer oplyses i bekræftelsen på din tilmelding.
|
Vores instruktører
Vores surfskole har
efterhånden 15 år på bagen, og vi har masser af rutine i at holde kurser
- vi forsøger hele tiden at forbedre både indholdet og udstyret.
Vores chefinstruktør er uddannet instruktør under DBO (Dansk
Brætsejler Organisation), og vi uddanner selv vores assisterende instruktører efter DBO´s grundlæggende principper og sikkerhedsregler.
Forsikringsforhold
Normalt sker der ingen uheld på vores begynderkurser, hverken på
materiel eller personer.
Du er under kurset dækket af din
egen forsikring (hvis du har tegnet ulykkes-/
fritidsforsikring).
Bliver udstyret beskadiget, bliver du kun afkrævet gebyr til
reparation, såfremt du ikke har fulgt instruktørens anvisninger og
dermed handlet uforsvarligt. |
|