Hvor ?
Er intet andet anført, afvikles
endagskurserne i Københavnsområdet - på
Sydvestpynten
(for enden af Kalvebodvej) eller ved
Hvidovre
Havn.
Surfspottet afhænger altid af vindretningen og oplyses pr. sms til
deltagerne
senest 24 timer før kurset.
Som begynder kommer du ikke på vandet
med mindre forholdene er i orden - d.v.s. i en tilpas let
vind, så du kan have kontrol over dit udstyr. Vi gennemfører
ingen kurser i for meget eller for let vind - det vil være spild
af dine penge og din tid.
Vinden må heller ikke
blæse fra land.
Derfor det sene
varsel !
Afbud / aflysning
Må vi af vejrmæssige årsager aflyse dit planlagte kursus, har du
mulighed for at tilmelde dig kurser på andre datoer. Da vi ikke
har nogen forhåndsbetaling, har du ingen penge i klemme.
Bliver du syg og må melde afbud, skal dette ske pr. telefon senest
24 timer før.
Udstyret
Vi underviser kun begyndere
på vores udstyr, som instruktørerne kender og er fortrolige med.
Ønsker du undervisning på dit eget udstyr, må du finde dig en
privat instruktør - vi kan henvise til en af vores gode
instruktører.
Vi køber normalt nyt udstyr
hver sæson - hvilket mærke og hvilken type kite afhænger af, hvad
vi finder bedst på markedet i øjeblikket.
Vi medbringer våddragter, redningsveste og surfsko til alle, der
bestiller det i deres tilmelding. Redningsvest er obligatorisk. Hjelm
tilbydes og anbefales !
Påklædning
Er du kuldskær eller er vejret ikke just sommerligt, kan det lune med en
t-shirt eller skiundertøj under våddragten. Også et par sokker i
surfskoene varmer !
Medbring også en vindtæt jakke til at have på udover våddragten, når du
holder pause.
Hvem
underviser på kurset ?
Vi har i surf.dk været med til at undervise i kitesurfing siden
sportens start i Danmark. Gennem årene har vi opbygget en stor
erfaring i at afvikle kurser under så forsvarlige forhold og så
effektivt som muligt.
Vores nye instruktører bliver oplært af de mere erfarne, inden de selv
overtager ansvaret for undervisningen. Alle vores kiteinstruktører er
selv habile kitesurfere, men først og fremmest er de gode til at lære
fra sig - at lære dig det vigtigste.

Hvem ved ? Måske er det dig
næste sommer...
|
Links :
Surf Camp
endagskurser for begyndere
kalender
tilmelding
Betaling
for kurset
sker kontant ved fremmøde.

Forsikringsforhold
Normalt sker der ingen uheld på
vores begynderkurser, hverken på
materiel eller personer.
Kitesurfing kaldes en ekstremsport,
men kurset
afvikles under sikre forhold -
et begynder-kursus er ikke ekstremt
på
nogen måde.
Du er under kurset dækket af din egen forsikring (hvis du har tegnet ulykkes-/
fritidsforsikring).
Bliver udstyret beskadiget, bliver du kun afkrævet gebyr til
reparation, såfremt
du ikke har fulgt
instruktørens
anvisninger og
dermed handlet direkte uforsvarligt.
Hvem er surf.dk ?
Surf.dk blev startet af
Henrik Anker
Jensen, som var med fra windsurfingens start i Danmark.
Henrik har mere end 20 års undervis-
ningserfaring og er uddannet
instruktør under Dansk Brætsejler
Organisation (DBO).
Hanna giftede sig ind i firmaet og
står nu for kommunikation og web.
Siden firmaets start har vi udvidet med
kitesurfing, ski- og
snowboardture,
Surf Camp på Samsø og senest vores
10 nye surfkajakker.
Vores mål er at lave de bedst mulige
kurser til den bedste pris
under sikre
forhold - og så må det gerne være
sjovt...

|