Hvor ?
Er intet andet anført, afvikles
endagskurserne i Københavnsområdet - på
Sydvestpynten
(for enden af Kalvebodvej) eller ved
Hvidovre
Havn.
Vi kan dog også blive nødt til at køre til Lynæs Havn ved
Hundested eller Nivå for at finde egnet vind. Kører vi til et af
de nordsjællandske spots, har du mulighed for at køre med os.
Surfspottet afhænger altid af vindretningen og oplyses pr. sms senest 24 timer før kurset.
Som begynder kommer du ikke på vandet
med mindre forholdene er i orden - d.v.s. i en tilpas let
vind, så du kan have kontrol over dit udstyr. Vinden må ikke
blæse fra land.
Derfor det sene
varsel !
Afbud / aflysning
Må vi af vejrmæssige årsager aflyse dit planlagte kursus, vil du
få tilbudt alternative datoer.
Bliver du syg og må melde afbud, skal dette ske pr. telefon senest
24 timer før, så vi har mulighed for at få en anden deltager med.
Udstyret
Vi underviser kun begyndere
på vores udstyr, som instruktørerne kender og er fortrolige med.
Ønsker du undervisning på dit eget udstyr, må du finde dig en
privat instruktør.
Vores kites er Naish Cult 2010 - lette at
styre, sikre og begyndervenlige.
Vi medbringer våddragter, redningsveste og surfsko til alle, der
bestiller det i deres tilmelding. Redningsvest er obligatorisk. Hjelm
tilbydes og anbefales !
Påklædning
Er du kuldskær eller er vejret ikke just sommerligt, kan det lune med en
t-shirt eller skiundertøj under våddragten. Også et par sokker i
surfskoene varmer !
Medbring også en vindtæt jakke til at have på udover våddragten, når du
holder pause.
Hvem
underviser på kurset ?
Vi har i surf.dk været med til at undervise i kitesurfing siden
sportens start i Danmark. Gennem årene har vi opbygget en stor
erfaring i at afvikle kurser under så forsvarlige forhold og så
effektivt som muligt.
Vores nye instruktører bliver oplært af de mere erfarne, inden de selv
overtager ansvaret for undervisningen. Alle vores kiteinstruktører er
selv habile kitesurfere, men først og fremmest er de gode til at lære
fra sig - at lære dig det vigtigste.

Hvem ved ? Måske er det dig
næste sommer...
|
Links :
Surf Camp
endagskurser for begyndere
weekendkursus
kalender
tilmelding
Betaling
for kurset
sker kontant på kursusdagen før kursusstart.

Forsikringsforhold
Normalt sker der ingen uheld på
vores begynderkurser, hverken på
materiel eller personer.
Kitesurfing kaldes en ekstremsport, men kurset
afvikles under sikre forhold - et begynder-kursus er ikke ekstremt
på
nogen måde.
Du er under kurset dækket af din egen forsikring (hvis du har tegnet ulykkes-/
fritidsforsikring).
Bliver udstyret beskadiget, bliver du kun afkrævet gebyr til
reparation, såfremt du ikke har fulgt
instruktørens anvisninger og
dermed handlet direkte uforsvarligt.
Hvem er surf.dk ?
Surf.dk er et fritidsfirma, startet af
Henrik Anker Jensen, som var med fra windsurfingens start i
Danmark.
Henrik har mere end 15 års undervisningserfaring og er uddannet
instruktør under Dansk Brætsejler Organisation (DBO).
Hanna Jessen er konen ved tasterne og står for kommunikationen.
Siden firmaets start har vi udvidet med kitesurfing, ski- og
snowboard-ture, Surf Camp på Samsø m.m.
Vores mål er at lave de bedst mulige kurser til den bedste pris
under sikre forhold - og så må det gerne være sjovt...

|